Skip to content

Sådan får du et bedre portrætfoto

Gode råd før fotografering

Portrætfoto af DennisNår du skal fotograferes og have lavet dit portrætfoto, må du gerne medbringe forskellige outfits. Du skal vælge tøj du elsker og tøj, som du føler du ligner en million i.

Hvis du ikke har det godt og føler dig som den smukkeste version af dig selv under fotograferingen, kommer det til udtryk på billederne. Medbring gerne tøj med forskellige udskæringer og farver

Som mand er kombinationer af jakke/skjorte med slips altid en god idé. Det vigtigste er at du vælger den påklædning, hvor du føler dig godt tilpas. Sørg for, at stryge tøjet inden –  og skulle der alligevel være et på folder, så klarer vi også det.

Din session foran kameraet skal være sjov, rar og en uforglemmelig oplevelse. Har du ikke noget i din garderobe som du mener vil være passende, så er der kun et ting at gøre. Shop! Men du har det ikke fra mig.

Smykker

Hold smykkerne til et minimum, da de ofte tager opmærksomheden fra dét det hele, handler om, nemlig DIG. Er du i tvivl om hvorvidt dine valg fungerer, så tag det med.

Hår

Inden du ankommer til fotografering af dit portrætfoto, anbefaler jeg du har sat håret som du gerne vil præsentere dig selv. Din hårdag skal være så god som muligt – og jeg har selvfølgelig et spejl, så du kan tæmme lokkerne inden vi går igang. Husk din hårbørste mv.

Skæg

Skæg kan være super flot og mange mænd har efterhånen en eller anden form for ”ansigtsfrisure”. Sørg derfor for at trimme det, så det står som du ønsker det. Medbring eventuelle plejeprodukter, hvis du føler det nødvendigt.

Kæledyrsfotografering

Inden du og din allerbedste pelsede ven kommer forbi til fotografering kan du med fordel lave lidt forberedelser. Sørg for at dit kæledyr tager sig ud på den bedst mulige måde og sådan som du gerne vil have, den ser ud. Skal den i bad eller bare friseres? Måske skal den have butterfly på? Det er helt op til dig, men husk at medbringe børster mv. så din ven er super smuk til sit portrætfoto.

KLIK – Du er klar til at booke tid!